Temaaften om ‘Introduktion til strand-og havjagt’ i Aarhus Strandjagtforening

Onsdag den 30. august kl. 19.00-22.00 inviterer Aarhus Strandjagtforening alle interesserede til en uformel temaaften om strand- og havjagt. Vi får besøg af strand-og havjagtskoordinator Carsten Holm Clausen som vil introducere os til strand-og havjagt. Carsten vil introducere os til strandjagt generelt, herunder lovgivning, pramme og både, udstyr og meget mere. Desuden kommer vi også ind på hvordan man kommer i gang og hvilke ting man skal være opmærksom på.

Arrangementet er både for medlemmer af foreningen og for ikke-medlemmer, som ønsker at vide mere om strand- og havjagt. Arrangementet er gratis for medlemmer. Pris for Ikke-medlemmer: kr. 25

Der vil blive serveret øl/vand samt pølser/brød i pausen.

Vi mødes udenfor kl. 19.00 på Fiskerivej 8, 8000 Aarhus C (Indgangen til havnens varmestue). Foreningslokalet findes på 1. sal. Her starter vi aften med at gå ned og se på de fine jagtbåde og snakke lidt om dem. Herefter går vi op til foreningens lokale hvor Carsten vil holde sit oplæg.

Af hensyn til forplejning er der tilmelding til arrangementet. Tilmelding skal til Anders Jakobsen på mail: anjak74@hotmail.com eller tlf: 29 23 71 40.

Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Anders Jakobsen, formand i Aarhus Strandjagtforening